Kørselsforbud

Kørselsforbuds-pakke: Teori, køretimer og prøve:  Kr. 3750.-


En elev, Patrick har sagt om "Særlig kørundervisningspakken":

"Fedt med en skole, hvor man kan møde hver dag.
Jeg havde kun kortet i 6 mdr. før jeg fik mine klip. Jeg SKAL bare ha' kortet, så jeg lagde en plan med Søren så jeg var til teori og kørsel hver dag i 9 dage. Jeg forstår simpelthen ikke dem der bare sidder og venter!


Hvad er et "Kørselsforbud" ?


Svar:

Et kørselsforbud er en periode hvor man ikke må køre bil, indtil man har gennemført et tvunget kursus og bestået en teori- og køreprøve. --> Sikkertrafik om kørselsforbud


I Danmark har det første kørekort været på prøve siden 2003. Perioden er 3 år fra den dag det første kort er udstedt. Perioden ændres ikke hvis du tager flere kort efterfølgende. I flere EU-lande er reglerne hårdere med krav om 0,0 promille de første 3 år og møde hos en kørepsykolog for at tjekke elevens holdning til risiko og resten af samfundet. I flere EU-lande (Eks. Sverige og Tyskland) uddeles kørselsforbud også efter de første 3 år !!


I prøveperioden på de 3 år må man kun få 1 klip. Ved klip nummer 2 udløses en kontrollerende prøve som normalt udløses ved det 3. klip efter perioden på de 3 år er udløbet. Samtidigt får man en betinget frakendelse med en prøvetid på 3 år. Laver man endnu en betinget frakendelse i de 3 år vil kørekortet blive frakendt ubetinget med en periode der er de to frakendelser lagt sammen, normalt 1 år.


Hvordan får jeg jeg kørselsforbudet ophævet?


Det er afhængig af frakendelsen:


1. Ved spritkørsel skal man tage et A/T-Kursus og en teori- og køreprøve.

2. Ved andre frakendelser skal man gennemføre en lille lektionsplan på mindst 7 teorilektioner og 8 kørelektioner samt bestå en teori- og køreprøve. Man kalder den lille køreuddannelse for "Særlig køreundervisning".

--> Se mere om teoriprøven


Hvad koster det i alt?


1. Ved spritkørsel:

Et A/T-kursus, se mere her og et prøvegebyr samt køretimerne ved prøven.
Det er ca. kr. 2500.- for A/T-kurset, kr. 870.- for prøvegebyret til Borgerservice og 2 kørelektioner ca. kr. 600.- = 
i alt kr. 3970.-
Vi anbefaler selvfølgeligt at man træner mindst en dobbeltlektion et par dage inden prøven hvilket koster kr. 600.-


2. Ved kørselsforbud med "Særlig køreundervisning" :

"Særlig køreundervisnings-pakke" med 7 teorilektioner, 8 kørelektioner samt 2 lektioner ved køreprøven = Kr. 3750.-
Prøvegebyret til Borgerservice er kr. 870.-

I alt med ubegrænset teori og afvikling af prøven: kr. 4620.-


Har du spørgsmål, eller vil du igang? - Ring/SMS til Søren på tlf. 40 51 42 42 eller mail@bilskolen.dk

Email: mail@bilskolen.dk    © Bilskolen.dk 2011